Sådan kommer I igang

Sådan kommer I igang
Det er vigtigt, at I til at starte med, får nedsat en projektgruppe. Alt efter hvor stor jeres virksomhed er, kan det også være en god idé at få en erfaren projektleder tilknyttet. Projektgruppen kan med fordel udarbejde en kortfattet præsentation til ledelsen, da det er helt afgørende, at virksomhedes ledelse bakker op om projektet.

Få overblik over data
I skal finde ud af, hvad det er for nogle persondata, som virksomheden skal håndtere. Den indledende del af arbejdet foregår ved at kortlægge virksomhedens persondata. Der skal med andre ord skabes et samlet overblik over alle typer personrelaterede oplysninger – f.eks. kundeoplysninger, kontaktoplysninger, kontaktpersoner i jeres CRM-systemer, herunder emailadresser samt telefonnumre i forbindelse med konkurrencer og persondata om medarbejdere.

Overblikket over persondata skal afklare:

  • Hvilke persondata har organisationen?
  • Hvor kommer persondata fra
  • Hvad bruges persondata til?
  • Hvor længe gemmes persondata?
  • Hvem overlades eller videregives persondata til?

Det kræver ofte en indsats fra både IT-afdelingen og alle de dele af virksomheden, som behandler persondata, hvis man skal have et nogenlunde komplet overblik over den behandling af persondata der rent faktisk finder sted i virksomheden.
Husk, at overblikket skal omfatte både persondata, der lagres internt, og persondata der lagres hos cloud- og outsourcingleverandører.

Bevar overblikket
Mange benytter Excel-ark til at få overblik over deres persondataflow, det kan give udfordringer at samarbejde på tværs af virksomheden, når flere skal arbejde i samme Excel-ark eller når der er informationerne er placeret hos flere forskellige personer.
RISMAgdpr hjælper med at skabe det nødvendige overblik og gør det nemt for de involverede medarbejdere at bidrage til, at virksomhedens persondatahåndtering lever op til forordningen. Strukturen i løsningen, gør det muligt for flere at arbejde med projektet og samtidig sikre den dataansvarlige det store overblik i processen.

 

 

EnglishGermanSpainSwedishFrench